Brevstem til valget

Er du forhindret i at stemme 16. november, eller vil du bare stemme i god tid? Så brevstem.

Du kan brevstemme fra den 5. oktober og frem til den 12. november 2021. Du kan brevstemme på ethvert folkeregister i landet, uanset hvilken kommune, du bor i.

Brevstemmeafgivning foregår på en lidt anden måde end når du stemmer på selve valgdagen. Når du har fremvist gyldig legitimation som for eksempel dit pas, kørekort eller dit sundhedskort (det gule sygesikringsbevis), vil du få udleveret stemmeseddel og kuvert, som du skal lægge stemmesedlen i, når den er udfyldt. Du vil derudover få udleveret et følgebrev, som du skal datere og underskrive.

Ekstraordinært åben uden tidsbestilling i Borgerservice

Borgerservice ved rådhuset i Herning holder ekstraordinært åben uden tidsbestilling torsdag den 11. og fredag den 12. november.

Torsdag den 11. november fra klokken 17.00 - 20.00.
Fredag den 12. november fra klokken 16.00 - 20.00. 

Brevstem med tidsbestilling

Du skal bestille tid, hvis du skal brevstemme i Borgerservice i Herning. Det er muligt at brevstemme i hele vores åbningstid i perioden. Derudover vil der være ekstra åbnet i Borgerservice, hvis du bestiller tid, lørdag 30. oktober fra 10.00-12.00, lørdag 6. november fra 10.00-12.00 og fredag 12. november fra 10.00-16.00.

Bestil tid i Borgerservice til brevstemning.

På telefon 70 20 00 00 kan du få hjælp til at bestille tid.

Hvor kan jeg brevstemme uden at bestille tid?

Huset No.7:

Uge 43, 44 og 45: mandag til fredag klokken 8.00-10.00 og mandag til torsdag er der yderligere åbent klokken 15.00-17.00. Desuden kan du brevstemme lørdag 30. oktober klokken 10.00-12.00, lørdag 6. november klokken 10.00-12.00 og fredag 12. november klokken 8.00-16.00.

Biblioteket i Østergade og lokalbibliotekerne:

Fra mandag 25. oktober til og med torsdag 11. november kan du brevstemme på bibliotekerne i Herning, Aulum, Vildbjerg og Kibæk.

På Biblioteket i Herning er det på følgende tidspunkter:

  • Mandag til torsdag klokken 15.00-17.30.
  • Fredag klokken 12.00-16.30.
  • Lørdag klokken 12.00-14.30.

På bibliotekerne i Aulum, Vildbjerg og Kibæk sker det i bibliotekernes betjente åbningstid, som du kan se her

Valghandlingen afvikles i de tidsrum, som politiske arrangementer og lignende tillader det.

Hjælpemidler 

Der vil være ikke-håndholdt lup, LED lampe og pen i mindst en af stemmeboksene på hvert afstemningssted. Yderligere vil der være et hæve-sænke-bord og CCTV tilgængelig på valgstedet i Hammerum og i Herning Kongrescenter på valgdagen.

I brevstemmeperioden vil det være muligt at brevstemme ved et hæve-sænke-bord og benytte en CCTV-skærm/LED lampe i Borgerservice.

Kontaktinfo

Marie Jensen
Sekretær
Tlf.: 96282322
Mobil: 51189111
Send e-mail til marie.jensen@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.